Menneskesønnen sidste dage

En forestilling lavet i samarbejde med André Andersen (André Andersen Solo)
Og Pernille Stockfleth (Levende Fortællinger)

En teaterfortælling til kirkerummet eller teatersalen

De 30 sølvmønter vejer tungt i bæltet, da Judas kysser “ham” på kinden.
Peter græder da han for tredje gang benægter at kende “ham”, nøjagtig som “han” havde sagt under det sidste måltid.
Budbringeren vandrer frem og tilbage fra Herodes til Pilatus, der er kommet i en politisk kattepine og til sidst må give efter.
Josef Kajfas beslutter at menneskesønnen selv skal bære korset til Golgatabjerget, hvor smeden venter med naglerne til hænder og fødder.
Menneskesønnen hænger på korset og forstår ikke hvorfor hans far har forladt ham. Seks timer senere lægger han sit liv i sin fars hænder og fortællingen om menneskesønnen slutter da han udånder på korset. Eller gør den?

Produceret af Andre Andresen SOLO
Refusionsgodkendt

Udtalelse fra Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg:
Smuk, rørende og barsk levendegørelse af fortællingerne om Jesu liv og død.
Teaterfortællingen “Menneskesønnens sidste dage” med André Andersen, Pernille Stockfleth og Aske Ebbesen var en fantastisk oplevelse for mellemtrinnet.
Vi mødte bl.a. Peter, Andreas, Judas, Maria Magdalene, Herodes, Kajfas og Pontius Pilatus.
Vi har lavet en aftale om gensyn i skoleåret 2022/2023